Hvad er stimulastik

Stimulastik (motorik, bevægelse og leg)
Alle 0-3-årige børn og deres forældre kan have glæde af at gå til stimulastik. Stimulastik er desuden godt for fx børn der er født for tidligt, motorisk usikre børn, børn der er meget urolige eller børn med øreproblemer.
 
Ved stimulastik øger barnet sin bevægeglæde samt sin kropslige erfaring. Derudover bliver forældrene mere opmærksomme på barnets udvikling.
 
Stimulastik er dannet af ordene stimulering og gymnastik.

I udlandet har man arbejdet med babytræning i mange år. Træningsformen, der er inspireret af udenlandske - især amerikanske træningskoncepter - er tilpasset danske forhold og danske forældres forventninger til deres børn.

Træningsformen er udviklet til børn af ergoterapeuter og læner sig op ad den nyeste forskning.

Stimulastik fokuserer på gymnastik og stimulering gennem leg. Stimulastik består af lege/aktiviteter, som styrker barnets sansemotoriske udvikling og så fremmer det læring, sociale, psykiske og intellektuelle færdigheder. Ved stimulastik sættes børn, forældre og bevægeglæde i centrum.

Stimulastik fokuserer på stimulering af de basale sanser, som er grundlæggende for al udvikling. Hver gang barnet lærer noget nyt, dannes der nye nerveforbindelser i hjernen. Netop mens børnene er små, er hjernen mest modtagelig.

Som ergoterapeut benytter jeg min viden om bl.a. neurologi, sanser, adfærd, sprog og kontakt til at træne og stimulere normale børn i deres nuværende og næste udviklingszone. Jeg benytter min viden om sansebearbejdning, hjernens udvikling, leg og aktivitet til at stimulere og motivere barnet og give det glæde ved at være aktivt.

Jeg vejleder og rådgiver forældrene i, hvordan de benytter dagligdagsaktiviteter til at stimulere barnet. Vi gennemgår aktiviteter som er nemme at udføre med barnet, og jeg vejleder om, hvilke aktiviteter der vil være gode for det enkelte barn. Aktiviteterne kan udføres dagligt derhjemme for at fremme og understøtte den almindelige udvikling.

De tre mest basale sanser, nemlig følesansen, balancesansen og muskel-ledsansen, vil blive stimuleret gennem ergoterapeutiske redskaber og teknikker.

Børn elsker at bruge kroppen og får ekstra fart på udviklingen, når de bliver kropsligt stimuleret, så kom og få nogle sjove og lærerige timer med dit barn.
 
Læs holdbeskrivelsen her
 
CAMILLA OXVIG
 
Uddannet ergoterapeut på UCN, 2010 samt 
lægeeksamineret fysiurgisk massør ved DFM i Aalborg, 2012
 
Jeg underviser spæd- og småbørn, forældre, dagplejere,
pædagoger, sundhedsplejersker m.v. på små lukkede hold,
i mødregrupper, i daginstitutioner og i andre sammenhænge.
 
Jeg giver behandlinger i klinikken samt ude i forskellige firmaer.
Jeg tilbyder desuden ergonomivejledning til firmaer.
 
Jeg underviser i baby- og småbørnssvømning i to forskellige
svømmehaller.
 
 
 KONTAKT
 
CamillaOxvig.dk
 
Da jeg enten underviser eller giver behandling, kan jeg
være svær at træffe på telefonen.
Indtal en besked på svareren, og jeg vender tilbage
hurtigst muligt, eller send meget gerne en e-mail. 
 
+ 45 28 43 38 76  
camillaoxvig@hotmail.com
 
 Åbningstider: Efter aftale 
 
Stimulastik
iPoles lokaler
Jyllandsgade 30, 1. sal
9000 Aalborg
Massage
Provstejorden 6, 1. tv.
9000 Aalborg
 
 
 CVR: 33 99 44 27