Mit navn er Camilla Oxvig (f. 1985). Jeg er uddannet ergoterapeut i 2010 og lægeeksamineret fysiurgisk massør i 2012.
I slutningen af 2011 startede jeg firmaet "Camilla Oxvig", hvor jeg tilbyder fysiurgisk massage, ergonomisk rådgivning og undervisning i sansemotorisk.
Derudover har jeg fra 2011-2020 undervist 0-6 årige i vand.
Jeg har flere års erfaring i at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladser samt med privatpersoner.
Jeg tager udgangspunkt i det enkelte menneske, og på baggrund af min praksiserfaring iværksætter jeg den behandling, der vil give dig det bedste resultat.
Jeg opfatter mine behandlinger og min rådgivning som en hjælp til at du kan få balance i din krop og dit sind og dermed give dig de bedste forudsætninger for at kunne leve det liv, du ønsker. Et liv med øget overskud og mere energi.
Med min undervisning i sansemotorik ønsker jeg at give dig nogle redskaber til, hvordan du kan stimulere dit barn, så dit barn øger sin bevægeglæde samt sin kropslige erfaring.